Sorø Husholdningsskole
Holbergsvej 7
4180 Sorø
Tlf. 57 83 01 02

Sorø Husholdningsskole er en kostskole med plads til ca. 80 elever. Skolen tilbyder fire linjer, hvoraf den ene er 10. klasse.

Eleverne fordeles i små hjem, hver med egen stue med TV, køkken, mønttelefon, vaskemaskine og tørretumbler. Kostskolen spreder sig over et stort parklignende areal med en hovedbygning og fem villaer, hvoraf én er tjenestebolig. Den centrale beliggenhed giver eleverne mulighed for at benytte “Skjolden”, badestranden ved Sorø Sø, både i idrætstimerne og i fritiden.

Sorø Husholdningsskole er Danmarks ældste oprettet i 1895. Stifterne var frk. Magdalene Lauridsen og fru Eline Eriksen. Efter fru Eriksens død blev skolen overtaget af en ny drivkraft; forstanderinde frk. Elisabeth Vestergaard, der i begyndelsen af 1917 rykkede ind i bygningerne på Holbergsvej.

Skolen var i 1927 den første, der tog spædbørnspleje på skemaet som en naturlig del af elevernes kommende rolle som “vordende Husmoder og Moder”.