Familieinstitutionen Topshøj

Topshøjvej 60
4180 Sorø
Tlf. 57 83 12 21
topshoj@topshoj.dk

Topshøj på Facebook

Hjælp til udsatte børn i trygge rammer
I et skovområde tæt ved Tystrup Sø finder du Familieinstitutionen Topshøj – en dagsbehandlingsskole, der har 20 års erfaring med at hjælpe børn og unge med psykiatriske diagnoser til at kunne deltage i undervisning i Folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse.

Samtidig tilbyder Topshøj også rådgivning til skoler og kommuner i forhold til udsatte børn og unge samt rådgivning i tilfælde, hvor børn er blevet tvangsanbragt. Desuden har du som privatperson mulighed for at få individuelle samtaler eller deltage i gruppeforløb.

Topshøj som dagbehandlingsskole
Topshøj blev stiftet i 1987 af den autoriserede psykolog og specialist i psykoterapi for børn, Jannie Fogh, som nu er ansvarlig leder. Topshøj har således oparbejdet en årelang erfaring med at hjælpe de børn og unge, som er en del af dagbehandlingsskolens målgruppe.

I omsorgsfulde og trygge rammer arbejdes der fagligt, pædagogisk og behandlingsmæssigt på at sikre, at det enkelte barn kan deltage i undervisning og udvikle sig socialt og personligt i et fællesskab med andre.

Undervisningen foregår i små klasser med 4 til 6 elever. Hver klasse har tilknyttet en lærer og en socialpædagog.

Tophøjs tilbud henvender sig bl.a. til børn og unge, der har ADHD, ADD, Asperger Syndrom, adfærds- og tilknytningsforstyrrelser, OCD og lignende diagnoser.

Læs mere om dagbehandlingsskolen her.

Eksterne konsulenter
Udover at være en dagbehandlingsskole tilbyder Topshøj også, at fx kommuner og skoler kan benytte institutionens speciallærere og -pædagoger, familieterapeuter og psykologer som eksterne konsulenter. Desuden har man som elev mulighed for at deltage i Topshøjs Familieklasse, hvor eleven fortsætter i sin folkeskoleklasse, men samtidig får specialiseret undervisning hos Topshøj to gange om ugen.

Institutionen kan også tilbyde at yde en psykologisk og pædagogisk indsats i familier med et anbragte barn, ligesom plejefamilier kan modtage supervision.

Læs mere om Tophøjs tilbud til kommuner og skoler og tilbuddet til familier med anbragte børn.

Konsultationer til private
Topshøj yder også hjælp til privatpersoner, der er udsatte eller kriseramte. Har du fx brug for hjælp til håndtering af et barn med trivselsproblemer, så kan Tophøjs erfarne familieterapeuter rådgive jer som familie, ligesom I har mulighed for at få terapeutiske samtaler.

I kan desuden i individuelle samtaler få hjælp til at håndtere angst og depression, stress og udbrændthed, udfordringer i forhold til skilsmisse eller fx parterapi. Topshøj tilbyder også gruppeforløb for voksne, der har været udsat for sorg og skilsmisse.

Læs mere om Topshøjs tilbud til private.