Borgmester i Sorø Kommune Gert Jørgensen har den 23. marts 2023 ansøgt om dispensation fra lukketidsreglen på helligdage for butikkerne i Sorø by den 5. juni 2023 som er Grundlovsdag. Der holdes nemlig traditionen tro Klassisk Køredag – et årligt tilbagevendende arrangement i samarbejde med, og på tværs af kulturinstitutioner, foreninger, forretninger og øvrige lokale aktører.

Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det beskrevne arrangement samlet set opfylder betingelserne for, at der kan gives dispensation efter § 2, stk. 2, i lov om detailsalg fra butikker m.v. Erhvervsstyrelsen giver derfor dispensation til, at der kan ske detailsalg i butikkerne i Sorø by den 5. juni 2023 som er Grundlovsdag.

Dispensationen er kun gældende for butikkerne i Sorø by den 5. juni 2023 som er Grundlovsdag. 

Sæt et stort kryds i kalenderen! Hele Sorø og entusiastiske bilejere fra nær og fjern står sammen om at markere Klassisk køredag med pragtfulde klassiske biler. Tag en gåtur rundt i Sorø og nyd bilerne, der er stillet til skue på Storgade og Akademigrunden. 

Foto: SDL