Tersløsegaard
Holbergsvej 101
Tersløse
4293 Dianalund

Baron Ludvig Holberg (1684-1754) boede hver sommer på Tersløsegaard de sidste ni år af sit liv. I hovedbygningen kan man se tre barokmindestuer, der illustrerer, hvorledes gårdens interiør har været på Holbergs tid. Den trefløjede bindingsværksgård er omgivet af en smuk barokhave.

Tersløsegaard var Ludvig Holbergs hjem fra 1745. Den lille herregård ligger højt det vestsjællandske landskab, og skriver sin historie tilbage til middelalderen. Midterfløjens smukke stuer viser gårdens interiør på Ludvig Holbergs tid.

Arkitekten Martin Nyrop sørgede i begyndelsen af 1900-tallet for, at Tersløsegaard blev restaureret og indrettet omtrent som bygningerne står i dag. I flere år havde Nyrop og hans familie selv sommerbolig på gården.

Tersløsegaard drives som en privat stiftelse, Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard.

Tersløsegaard er åben for offentligheden om sommeren, nærmere bestemt perioden fra pinse til Mikkelsmesse (29. september) – normalt kun lørdage og søndage kl. 12-16. Her afholdes flere særarrangementer, hvoraf sæsonåbningen, Holberdagen og høstafslutningen er de største.

Det er også muligt at booke en gruppeomvisning gennem Sorø Erhvervs- og Turistkontor, tlf. 57 82 10 12.

Æblehaven på Tersløsegaard