Assentorp Camping
Højbodalvej 35
4295 Stenlille
Tlf. 31 24 25 89
ac@assentorp-camping.dk

Assentorp Camping på Facebook.

Prisvenlig ferie i naturskønne omgivelser
På Assentorp Camping kan du holde din ferie i naturskønne omgivelser til en pris, hvor alle kan være med.

Samtidig med at pladsen har alle de faciliteter, som du forventer af en moderne campingplads, har den nemlig også nogle af landets billigste priser.

Campingpladsens 125 pladser er over de sidste 50 år blevet udviklet løbende, når behovet for det er opstået. Det giver Assentorp Campingplads et charmerende, naturligt udseende med masser af gamle bevoksninger og terræner. Som gæst giver det dig en unik mulighed for at få et kig til egnens rige dyreliv direkte fra din campingvogn.

Alle nødvendige faciliteter
Assentorp Camping er en helårscampingplads, der udlejer pladser i flere forskellige størrelser, størstedelen af dem med strøm. Du kan også benytte dig af muligheden for at leje en af campingpladsens fine hytter eller stationære campingvogne med plads til op til 5 personer.

Har I planer om at holde en større familieferie eller fællesarrangement har Assentorp Camping et større areal, der er perfekt til netop denne slags arrangementer.

Som gæst på campingpladsen kan du altid bruge det velindrettede fælleskøkken, ligesom I har mulighed for at benytte den fælles grill eller hygge jer ved bålpladsen. Maden kan I vælge at nyde på de bænke, der er placeret rundt om på pladsen eller på den store overdækkede terrasse.

Masser at tage sig til
I gåafstand fra Assentorp Camping finder du den smukke Naturpark Åmosen, der udover et rigt dyreliv og sjældne planter også byder på en rig kulturhistorie. Campingpladsen stiller gerne lejecykler til rådighed, hvis I vil udforske naturparken eller området omkring Assentorp.

Men også selve campingpladsens mange aktiviteter sikrer, at I ikke kommer til at kede jer. Tag fx en svømmetur i den opvarmede swimmingpool eller lad børnene boltre sig på den store populære legeplads med hoppepude. Der er desuden masser af muligheder for at udfordre hinanden i jeres favoritsportsgrene på de forskellige boldbaner eller på minigolfbanen.

På pladsen finder I også en hyggelig TV-stue – og ikke mindst en grill og en velassorteret butik, som har åbent i højsæsonen.

Lidt ekstra forkælelse
Har du brug for lidt ekstra forkælelse eller døjer du med smerter i kroppen, så kan du i campingpladsens Wellness House få fjernet hverdagens spændinger med en afstressende massage. Prøv fx den klassiske thaimassage, der løsner led og muskler eller få ny energi med en velgørende urtemassage.

Du kan se alle mulighederne her.