gefion1Landboforeningen Gefion
Fulbyvej 15
4180 Sorø
Tlf. 57 86 50 00
info@gefion.dk

Gefion på Facebook 

Åbningstider
Mandag – torsdag 8 – 16
Fredag 8 – 14

Viden, vækst og værdi
Det har aldrig været nemt at drive en virksomhed, og måske er det i dag vanskeligere end tidligere at få succes som erhvervsdrivende i Danmark. Det gælder ikke mindst for den del af befolkningen, der har drevet landbrug i flere generationer. Skal du skabe udvikling og økonomisk overskud i din virksomhed, er det således nødvendigt at skaffe sig uvildig og faglig kompetent rådgivning.

Torben Hansen
Torben Hansen

”Danske landmænd er allerede pålagt mange særkrav sammenlignet med vores naboer. Det er paradoksalt, at EU’s landbrugsreform pådutter landmændene yderligere byrde. Gefion kæmper for, at danske landmænds miljøindsats anerkendes”, udtaler Gefions formand Torben Hansen.

Gefion rådgiver landbrug og erhverv indenfor håndværk, handel, service og industri om blandt andet revision, økonomi, ledelse og jura. I runde tal har Gefion 8.000 kunder, og du er således sikret en partner, der har stor erfaring med at rådgive selvstændige.

Taler landbrugets sag
Det ville være synd at sige, at landbrug og beslægtede erhverv i vore dage nyder stor respekt fra politikere, myndigheder og massemedier – det som nogle kalder eliten. Men der er en grund til, at Danmark er et landbrugsland, og faget nyder stor og stigende opbakning fra befolkningen. Gefion har den styrke, der kræves for at kunne trænge igennem til politikere og medier og positivt påvirke udviklingen af landbrugserhvervet.

Landboforeningen Gefion taler landbrugets sag overfor politikere, embedsmænd og politikere for at skabe bedre forhold for landbruget. Det sker altid på en saglig måde, funderet på solid fagkundskab og en grundholdning om at der selvfølgelig også skal være rigelig plads til miljø og natur i Danmark.

gefionMedlemsfordele
Alle kan købe rådgivning hos Gefion, men medlemmer har særlige fordele. Foruden en stærk allieret i kampen for bedre forhold, får du hos Gefion en række medlemsfordele; nyheder fra erhvervet, fordelagtig forsikringsordning, gruppepension, indkøbsklub og meget mere.

Som medlem af Gefion er du automatisk medlem af Landbrug & Fødevarer.

Gefion afholder gratis medlemsmøder om aktuelle politiske emner, ikke mindst om efteråret, hvor man hyppigt kan møde ministre og andre toppolitikere på Fulbyvej. Tjek den aktuelle mødekalender. 

Kontakt Gefion