Junior Chamber International

Junior Chamber International (JCI) er et globalt netværk for “fremtidens ledere” mellem 18 og 40 år.

I Danmark har JCI ca. 1.000 medlemmer fordelt på ca. 60 lokale afdelinger. Den nuværende Sorø-afdeling blev stiftet i 2012.

JCI Sorø mødes en gang om måneden til spisning og et møde, der typisk har enten et foredrag, virksomhedsbesøg eller projektarbejde på programmet. Projekterne tager primært udgangspunkt i det lokale, men der samles også ind til nationale og internationale velgørende formål.

Medlemmer og gæster omgås mere uformelt på den månedlige fredagscafé.