Topp Salg og Service
Energiens Hus
Energivej 3
4180 Sorø
Tlf. 31 21 08 18

Topp Salg og Service, der har specialiseret sig i telemarketing, tilbyder flere forskellige muligheder for hjælp til at øge salget. Udover telefonsalg og mødebooking, bistår virksomheden i Sorø med mødeafholdelse, messer og rådgivning om salg og service.

Telemarketing er en mulighed for effektivt, opsøgende salg, medlemsrekruttering eller pengeindsamling. De dygtige og ihærdige telesælgere fra Topp Salg og Service ringer som repræsentanter for kunden og kan henvende sig til et stort antal potentielle interessenter på kort tid. Fokus er lige så meget på kvalitet som på kvantitet, og alle kundeemner behandles med respekt og situationsfornemmelse, også når de er afvisende.

Topp Salg og Service arbejder med en enkel prisstruktur, hvor der ikke er stukket noget under stolen. Mødebooking afregnes med en fast pris pr. booket møde. Telefonsalg og annoncesalg afregnes med en forudaftalt provision. Tjek firmaets kom i gang-pakker, der giver din virksomhed et salgsboost. Priserne inkluderer kørsel på Sjælland.

Nogle, især mindre, virksomheder har svært ved at nå at afholde alle de møder, der bliver booket. Til de kunder som har en fast aftale om mødebooking tilbyder Topp Salg og Service derfor hjælp med mødeafholdelse i spidsbelastningssituationer.

Skal du på messe kan du leje en professionel sælger, der sørger for at standen fyldes med folk, og at de besøgende får al den information de skal bruge for at fastholde interessen i dine produkter. Topp Salg og Service hjælper også messearrangører med at få rigeligt med udstillere, og sikrer at de får en god oplevelse på messen.

Virksomheder og organisationer, der har behov for at få afdækket en bestemt målgruppes holdning til forskellige emner, kan få lavet en markedsanalyse hos Topp Salg og Service.

Desuden tilbydes salgsrådgivning om specifikke ydelser og produkter. Hvis du overvejer at blive selvstændig kan det være en rigtig god idé at få erfarne øjne til at kigge på dit koncept. Samtidig får du rådgivning om hvilken type markedsføring, der egner sig bedst til din nye virksomhed. Topp Salg og Service kan hjælpe dig med at udforme en salgsstrategi med tilhørende salgsmateriale, så du kommer godt fra start.

Indehaver Malene Topp


Vis stort kort