Au2rep
v/ Mick Sørensen og Kenneth Skov
Industrivej 7
4180 Sorø
Tlf. 60 54 43 34
kontakt@au2rep.dk

Følg Au2rep på Facebook.

Åbningstider: 
Mandag – Fredag fra kl. 7.30 til kl. 16

Fantastisk service
Centralt i Sorø – og ikke mindst tæt på motorvejen til Ringsted og Slagelse – finder du autoværkstedet Au2rep. Her bliver du mødt af de to erfarne bilmekanikere Mick Sørensen og Kenneth Skov, der sætter en stor ære i at yde en god service, så du hurtigt kan få bilen ud at køre igen.

Og at der ikke er noget at udsætte på deres evner som mekanikere, ses tydeligt på Au2reps facebookside, hvor der er lutter roser til de to ejere. Her bliver der særligt lagt vægt på den høje kvalitet og den flotte service værkstedet yder samt de gode priser. Det er et værksted, hvor der er orden i tingene.

Kan klare det meste
Holdet bag Au2rep har specialiseret sig i tyske og franske biler. Har du biler af andre mærker, kan du dog trygt indlevere dem hos autoværkstedet.

Mekanikerne har nemlig stor viden om og erfaring med alle typer biler og reparationer. Det gælder også elbiler, som de på grund af deres efteruddannelse til tekniker og teknisk rådgiver er fuldt kompetente til at lave service på.

Generelt udvikler begge mekanikere løbende deres kompetencer ved at tage kurser og efteruddannelse. På den måde kan du være sikker på, at de hele tiden har den nyeste viden på området.

På Au2reps hjemmeside finder du en oversigt over alle de områder, værkstedet har specialiseret sig i.

Fornuftige priser
Udover høj faglighed og god service får du hos Au2rep en rigtig god pris – og så er du sikker på, at der ikke dukker ubehagelige overraskelser op på regningen. Du har altid mulighed for at få en fast pris, og der bliver ikke skiftet noget på din bil uden forudgående aftale med dig.

Er du studerende eller pensionist får du tilmed 15 % i rabat på de fleste af de ydelser værkstedet tilbyder. Det samme gælder kunder i GF Forsikring. Har du brug for at dele din værkstedsregning op, er det også en mulighed de tilbyder hos Au2rep i Sorø.

Bevar fabriksgarantien
Hos Au2rep behøver du ikke at være bange for at miste din fabriksgaranti. De kan nemlig udføre service på alle typer biler efter fabrikantens forskrifter. Værkstedet kan desuden få leveret alle mærker dæk og ikke mindst reservedele i høj kvalitet, som du får 3 års garanti på.

Kontakt Au2rep på 60 54 43 34 for at få et uforpligtende tilbud på reparation eller service.

sølvpartner