Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Udstilling: Birte Levring

januar 2 - januar 31

Januar måneds udstiller på Sorø Bibliotek & Bykontor er Birte Levring fra Korsør, der udstiller et bredt udsnit af malerier og fotomontager.

Af Birgitte Levring.

Om sig selv og sin kunst skriver Birte Levring.

”Jeg er uddannet lærer i billedkunst og har beskæftiget mig med forskellige kunstneriske aktiviteter i adskillige år. Jeg udstiller jævnligt i forskellige lokale sammenhænge, men udstiller også andre steder i landet. Jeg er medlem af kunstnerværkstedet Kabeldepotet, hvor jeg bl.a. deltager i den årlige sommerudstilling ”Kabelbizzerne”.

Mit øje og min pensel er altid i gang.

Øjet fanger motiver og farver alle vegne: I naturen, i landsskaber, i byer, i fremmede lande og i det nære lige omkring mig. Synsindtrykkene sætter gang i min fantasi og tanker. Tankerne vandrer og vendes med mine værdier og overbevisninger.

En idé til et maleri og et udtryk dukker op og bearbejdes, og nu starter de billedlige eksperimenter. Penslen bruger jeg i den fantastiske og krævende proces det er at male et godt maleri med den rette farvepalet.

Med et kamera over skulderen er jeg altid ”skudklar” til at fastholde, hvad øjet fanger af flygtige øjeblikke af særlige fænomener betinget af sted, tid og lys.

Disse ”skud” bruger jeg enten direkte til et fotografi eller bearbejdet til en fotomontage, hvor jeg sammensætter flere fotografier eller delelementer af fotos til et nyt foto.

I januar måned 2018 på Kunstgangen på Sorø bibliotek & Bykontor, vil jeg udstille nogle af de malerier, jeg har malet i 2017 samt nogle fotomontager, som jeg har ladet fremstille på fotolærred.

Et af elementerne i disse er et fotografi af nogle Johannesbrødfrugter, som jeg fotograferede i Fuchsiahaven i Akademihaven i Sorø. Sammensat med mine fotos fra kysten ved Storebælt her i Korsør hvor jeg bor, er det blevet til: ”Dansen i havstokken”, ”Dansen på bølgen” m.fl..”

Udstillingen kan ses fra 2.-31 januar 2018 i Kunstgangen, 1 sal i Bibliotekets åbningstid.

Af Birgitte Levring.

Detaljer

Start:
januar 2
Slut:
januar 31

Sted

Sorø Bibliotek og Bykontor
Storgade 7
Sorø, 4180
+ Google Map
Telefon:
57 87 01 01
Hjemmeside:
https://www.soroebib.dk/