Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Rør blot ikke ved min gamle jul

november 25 - december 21

Begivenhed Navigation

Årets juleudstilling på Sorø Museum, “Rør blot ikke ved min gamle jul”  åbner den 25. november. 

Foto: Museum Vestsjælland.

Jul er juletræ, gaver, brune kartofler, indkøb, julefrokost, flettede hjerter, mandelgave, hygge. Og meget mere.

Forberedelser til juleaften fylder en del hos mange. Der er gøremål i bestemte rækkefølger og elementer, der absolut ikke kan fravælges, hvis julen skal være genkendelig.

Kulminationen er juleaften med julemiddag, juletræ og gaver.

Juleforberedelser og julefejringer er fyldt med traditioner. Nogle traditioner har en uvis oprindelse, mens andre er blevet omformet i tidens løb og har mistet deres oprindelige betydning.

Traditioner i familierne føres med ind i nye familier. Nogle traditioner overlever ikke, mens andre nødtvungent bliver accepteret.

I denne udstilling vises nogle af de mest markante traditioner, der har været i brug i en hundrede år lang periode. Her er historier om juletræ, risengrød, julegaver og nisser, rødgran, gås og flæskesteg, julemand og kalenderlys og meget mere.

Juletræet er pyntet med traditionel pynt og i hyggehjørnet er højtlæsningsbøger med julefortællinger. I museumsbutikken er julevarer til enhver lejlighed – pakkekalender, værtindegaver og bare til sig selv til at pynte op med.

“Rør blot ikke ved min gamle jul” kan ses på Sorø Museum indtil den 21. december, tirsdag til torsdag kl. 13 – 16, lørdag kl. 11 – 14 og søndag kl. 13 – 16.

Detaljer

Start:
november 25
Slut:
december 21

Sted

Sorø Museum
Storgade 17
Sorø, 4180
+ Google Map
Telefon:
57 83 40 63
Hjemmeside:
http://www.vestmuseum.dk/Forside-11.aspx