Sorø Museum fortsætter succesen fra de foregående år med endnu et brag af en Klassisk køredag og kulturevent på Grundlovsdag den 5. juni. Det oplyser museet i en pressemeddelelse:

Vi hepper på vejrguderne og håber på mindst lige så stor tilslutning som i 2015, hvor vi slog alle rekorder med mere end 700 klassiske køretøjer og mere end 10.000 besøgende, der gjorde dagen helt speciel i Sorø. Untitled

At vi som en fjer i hatten fik vedtaget et tillæg til den danske lukkelov med en særlig Sorø ordning, gjorde ikke glæden mindre. Butikkerne fik nu tilladelse til at holde åbent, noget byens mange gæster udtrykte meget stor tilfredshed med. Samme tilladelse er indhentet i år og personligt leveret af vores borgmester til butikkerne.

100 år og stadig i gang
I år er temaet 100 år i bilernes tegn, fordi Sorø Museum senere i juni kan fejre sin 100 års fødselsdag.

Vi har valgt at lave en række tidsnedslag, der demonstrerer forskellige genstande eller beklædninger, særligt anvendt til køreturen. De vil blive vist i form af 10 tableauer / 10 årtier i et alternativt kulturhistorisk modeshow på Torvet, som eleverne fra Sorø Gymnastikefterskole præsenterer.

Sorø Museum laver en lille pop up udstilling med sjove gamle genstande fra bilernes barndom på museet, og i museets gård bliver der aktiviteter for de legeglade, hvor vi også præsenterer gamle motorcykler.

Elever fra Sorø Gymnastikefterskole viser en historisk danseopvisning på Torvet. Senere på dagen danner Runde plads på Sorø akademi igen rammen om en stor gymnastikopvisning.

Sorø Musiske skole stiller med en duo, der spiller bossa og et rock band.

Victoria Teatret og Sorø lokalarkiv deltager med film og med udstilling i vinduet mod Storgade.

Sammen er vi stærke
En af grundene til arrangementets succes tilskriver vi, at mange lokale tager ejerskab til dagen med hver deres positive bidrag.

Sammen med Dansk Veteranbil Klub, Veteranmotorcyklens venner, Sjællands Motorveteraner, Stiftelsen Sorø Akademi, Sorø Gymnastikefterskole, Sorø Musiske Skole, Victoria, Sorø lokalarkiv, Torvets Bistro og Steffen Beierholm ønsker vi på Sorø Museum (en del af Museum Vestsjælland) derfor at slå fast, at vi i Sorø har et enestående fælles arrangement, som nu er en fast tradition, der for alvor sætter Sorø på landkortet.

Vi takker for støtten
Vi har taget kontakt til de lokale handlende, hvor mange har givet deres helt kontante støtte til dagen. Derfor kan I se et meget flot mærkat i flere butikker, der tilkendegiver at de også støtter Grundlovsdag i Sorø, det er vi meget taknemmelige for. Vi takker samtidig Sorø kommune og Fonden Brand af 1848 for støtte til arrangementet, der sammen med vores egen bidrag gør dagen mulig.

Program

Tidspunkt/ indslag
12.00- Bilerne ankommer og bliver vist på plads i Sorø
14.00- Victoria Teatret viser Det store Osteløb: Billetter á kr. 60.
14-14.30  Opvisning – elever fra Sorø Gymnastikefterskole laver historisk modeopvisning i samarbejde med Sorø Museum
14.30-15.00 Sorø Musiske Skole. Duo, der spiller jazz og bossa, med sang og akustisk guitar
15.00-15.30 Gymnastikopvisning på runde plæne på akademiet
15.30-16.00 Sorø Musiske Skole. Orkester der spiller rock
16.00-16.45 Levende musik med bandet ”Get over it”
16.45-17.00 Elever fra Sorø Gymnastikefterskole, danseoptræden med historisk indhold
17.00-18.00 Levende musik med bandet ”Get over it”

[slideshow_deploy id=’45407′]