Wonderful LifestyleWonderful Lifestyle
Holbækvej 29
4180 Sorø
Tlf. 60 72 29 14

Åbningstider
Mandag lukket
Tirsdag-fredag kl. 11-17
Lørdag kl. 10-13

En oplevelse at handle
Wonderful Lifestyle åbnede i maj 2014 og flyttede i august 2016 til Holbækvej, blot 600 m fra den oprindelige placering på Storgade. Indehaver Pia Holst ønskede at udvide salget af kvalitetsvarer med servering af kaffe og lidt godt at spise, og det gav de nye lokaler god mulighed for. Som tidligere kok udlært fra D’Angleterre og Hos Roy Hurtigkarl har Pia Holst en baggrund i gourmet-verdenen, som hun dermed vendte delvist tilbage til. Wonderful Lifestyle tilbyder nemlig sine kunder friskbrygget kaffe, tapas og søde sager som crème brûlée.

Ideen til udvidelsen har Pia fra Holland og England, hvor der er dukket stadig flere af denne type forretninger op. “Forretninger, der er indrettet som en hyggelig dagligstue, hvor man kan slå sig ned i en lænestol og købe en kop kaffe”, fortæller Pia. Butikken gør således en dyd ud af, at kunderne sætter pris på at få en oplevelse, når de er ude at handle. “Og så giver det mulighed for, at manden kan nyde en god kop kaffe, mens fruen prøver tøj.”

Wonderful LifestyleFor alle der nyder udelivet
Livsstilsbutikken har fra starten været kendt som en butik med unikke kvalitetsvarer til boligen og garderoben, herunder lækkert rideudstyr. Pia Holst er selv en dygtig rytter og driver samtidig det lokale araber-stutteri Wonderful Arabians. Med flytningen til Holbækvej tilbyder butikken lidt mere for dem, som ikke rider, i erkendelse af at konceptet har tiltrukket mange andre end hestefolket. Pia vurderer at omtrent 70% af kunderne ikke har noget med heste at gøre, men de kan lide tøjet, fordi det er både stilfuldt og komfortabelt med en god pasform.

Flere kendte mærker, så som Cristina Sport og SD Design, men også mindre kendte og til tider unika, har det til fælles, at de er funktionelle og åndbare, og samtidig har et smart design. Også når det kommer til hesteudstyret har Pia fokus på ergonomi og gode plejeprodukter, som hun selv anvender på stutteriet, og gerne vejleder grundigt i brugen af.

Wonderful LifestyleFødevarer til feinschmeckere
Sortimentet af tøj og tasker, smykker og støvler er udvidet med delikatesser som Fanø Laks, kornprodukter, sirup, olie/eddike, kaffe og andre lækkerier til gourmeter. Wonderful Lifestyle udplukker omhyggeligt varer, som man ikke kan finde i supermarkederne. Udvalget vil variere efter kreativitet, sæson og kvalitet fra leverandører.

Du kan også finde produkter til personlig pleje, eksempelvis økologiske hudplejeprodukter og lækre sæber.

”Jeg bestræber mig på at lave en anderledes forretning, der indeholder varer af høj kvalitet, med specielt design og funktionalitet, men i alle prisklasser. Og skulle der være en vare, du ikke kan finde i butikken i dag, så skaffer jeg den gerne hjem hvis det er muligt,” fortæller Pia.

Følg Wonderful Lifestyle på Facebook