Bedemand Haack

Torvet 39 a
4293 Dianalund

Storgade 33c
4180 Sorø

Tlf: 42 23 99 90
info@bedemand-haack.dk

Bedemand Haack på Facebook

Erfaren bedemand
Bedemand Haack har længe været bedemanden i Dianalund, og i 2016 åbnede forretningen en filial i Pedersborg, som i 2020 flyttede til Storgade.

Indehaver Jørgen Haack sætter en ære i, at kontakten med de pårørende er så positiv som mulig under omstændighederne. Hos Bedemand Haack anstrenger man sig for at anerkende den enkelte og dennes behov, de pårørende bliver mødt i øjenhøjde, og der tages både hensyn til den afdødes og de efterladtes ønsker. Bedemand Haack har lang erfaring som bedemand, har arbejdet som eksamineret bedemand i over ti år, og opgaverne udføres således på et højt fagligt niveau.

Overskuelige priser
Man har nok at tænke på, når man har mistet. Hos Bedemand Haack behøver du ikke bekymre dig om, at prisen løber løbsk. På hjemmesiden fremgår priserne på de enkelte ydelser klart og tydeligt. Hvis du selv kan klare dele af bisættelsen eller begravelsen, f.eks. hente urnen, er du velkommen til det. Hos bedemanden i Dianalund betaler du kun for de ydelser, du får leveret.

Hjælp med det praktiske
Bedemand Haacks begravelsesforretning kan hjælpe med alt det praktiske, som skal arrangeres, når der tages afsked med en afdød. Sammen med de pårørende indgås aftaler om valg af påklædning, kiste, blomster og hensyntagen til andre personlige ønsker.

Bedemanden i Dianalund og Sorø varetager også ceremonier i forbindelse med eventuel fremvisning af og afsked med den afdøde. En sådan ceremoni kan være i afdødes hjem eller i et kapel.

bedemand haack2Bedemand Haack kan også være behjælpelig med indrykning af dødsannonce, bestilling af blomster til kiste og kirke og ved valg af salmer ved bisættelse eller begravelse. Når der skal vælges kiste, urne eller blomster findes der et udvalg på Bedemand Haacks hjemmeside, som man kan lade sig inspirere af.

Bedemand Haacks begravelsesforretning sørger for at afhente afdøde og bringe denne til rette sted. Ved selve højtideligheden deltager repræsentanter fra Bedemand Haack, så de efterladte kan føle sig trygge og har mulighed for at stille spørgsmål, hvis der opstår tvivl om noget undervejs.

Ønskes der et efterfølgende kaffebord eller lignende, kan bedemand Haack også hjælpe med at arrangere dette.

Udfyldelse af papirer
Bedemand Haacks begravelsesforretning tager sig gerne af den helt praktiske formidling af kontakt til forsikringsselskaber og begravelsesopsparing. Ønskes der hjælp til udfyldelse af dokumenter til myndigheder og andre offentlige instanser, kan de pårørende få hjælp til dette. Hvis der er brug for formidling af kontakt til graver, præst eller kirkekontor, kontakter Bedemand Haack også gerne dem på de pårørendes vegne.

Hvis der i det hele taget er specielle ønsker eller spørgsmål, er det blot at informere Bedemand Haacks begravelsesforretning om dette, så følges der op på dem, så godt som det lader sig gøre.

Kontakt og anmeldelse af dødsfald
Bedemand Haacks bedemandsforretning kan kontaktes per telefon hele døgnet. Personlig henvendelse i begravelsesforretningen er også velkommen, ligesom der er mulighed for at anmelde et dødsfald online, ved at udfylde formularen på Bedemand Haacks hjemmeside.

sølvpartner