Åbent Hus AcaPellaFrisør AcaPella
Rolighed 11B
4180 Sorø
Tlf. 57 83 07 08

Book en frisørtid online

Følg AcaPella på Facebook 

Åbningstider
Mandag lukket
Tirsdag 09.00 – 17.30
Onsdag 09.00 – 17.30
Torsdag 09.00 – 18.00
Fredag 09.00 – 17.00
Lørdag 08.00 – 13.00
Søndag lukket

Frisør AcaPella 7Ny salon
I påsken 2016 tog Frisør AcaPella springet fra Holberg Arkaden og over i nabobygningen på Rolighed. Bygningen, der er renoveret fra top til tå, er delt i to med frisør i den ene side og kosmetolog i den anden. Den nye adresse og en nabo i skønhedsbranchen har givet salonen nye muligheder, men fundamentet er fortsat de klassiske frisørydelser med fokus på god kundeservice.

Under et besøg i salonen skal kunden have følelsen af, at der er god tid til rådgivning om hårtype, en snak om klipning og stil, en skånsom hårvask og selve klipningen. En hovedbundsmassage akkompagnerer en tiltrængt hårkur.

Gang i gaden
Indehaver Bettina Nielsen har været frisør i mange år og er én salonens fem uddannede frisører. Bettina har været særdeles aktiv i det lokale foreningsliv. Som tidligere formand for butikkerne i Holberg Arkaden har hun taget mange initiativer til at få skabt liv på det overdækkede strøg. Det har medført flere arrangementer, hvor arkaden har summet af liv, bl.a. ved salget af billetter til 80er-festen og til juletræstændingen. Bettina har også været medlem af det nu hedengangne Sorø Event & Turist og er blevet aktivitetskoordinator i efterfølgeren Sorø Handel & Service.

Frisør AcaPellaSkånsomme hårprodukter
Udover at klippe damer, herrer, voksne og børn, fører AcaPella et bredt udvalg af hår- og skønhedsprodukter. Salonen har et stort udbud af eksklusive produkter, herunder de kendte teknikprodukter, som anvendes i salonen. Salonen forhandler hår- og skønhedsprodukter fra bl.a. Kerastase, Artego, New Kid og Moroccan Oil.

Det er en vigtig målsætning for salonen, at alle produkterne, som benyttes og sælges i salonen, er videnskabeligt testede og skånsomme for hår og hovedbund. Salonen inviterer med jævne mellemrum til demonstrationer med fokus på hårstyling og nye produkter.

Salon med stil
Sorø har tradition for æstetiske butiksfacader, og AcaPella er en af de forretninger, der præsenterer sig flottest. Frisør AcaPella er blevet præmieret af leverandøren Kerastase for det flotteste produktvindue.

Det er muligt at booke en tid i salonen ved at ringe eller kigge ind i salonen. Ved at bruge AcaPellas online booking system kan du sidde derhjemme i ro og mag med din pressede kalender og finde den tid, som passer dig bedst.

Tilfredse kunder
På salonens Facebook-side kan du læse hvad kunderne synes, bl.a.:

”Har fået anbefalet AcaPella og var der for første gang i dag. Super service og dejlige mennesker. Og tak til den lille dreng, der tvang sin morfar til at gå ind og bede om en slikkepind – “for det plejer man at få derinde”. Det var bare et ekstra + i den forvejen gode stemning.”

Frisør AcaPella Frisør AcaPella