Dit Sorø har i denne uge været på besøg i Sorøs nye hyggelige ølbar, Fam. Ægir, som kan byde sine gæster på mere end 100 forskellige danske og udenlandske specialøl. 

Ølbaren holder til i Storgade 10 – i lokalerne, der tidligere husede værtshuset Syveren. De blev dog i efteråret renoveret, så de nu fremstår lyse og moderne.

Bag baren finder du blandt andre indehaver John Rindal, der gerne hjælper dig med at finde rundt i det store udvalg af specialøl. Udover øl kan du også få drinks, vin og varme drikke.

Hver onsdag kan du tage venner og familie med til backgammonaften i ølbaren, mens der også løbende bliver arrangeret forskellige smagninger. Marts byder fx både på en øl- og en portvinssmagning.

Baren holder desuden ikke bare St. Patricks Day men St. Patrick’s Weekend den 16. og 17. marts.

Følg med i Fam. Ægirs nyheder på Facebook, og tag her et kig inden for i de flotte lokaler.