Er du blandt de mange der går og overvejer at etablere egen virksomhed, så står Sorø Erhverv altid til rådighed med sparring og vejledning, ligesom det er muligt at deltage i et iværksætterkursus.

Det skriver Sorø Kommune i en pressemeddelelse.

 Da Jette Lykke tilbage i 2015 satte sig for, at hun ville være selvstændig, var hun slet ikke i tvivl om, at hun blev nødt til at lave et godt stykke forarbejde. Hun tilmeldte sig derfor i efteråret 2016 et iværksætterkursus, som blev gennemført i et samarbejde mellem Slagelse Erhvervscenter og Sorø Erhverv.

“Det er nok den bedste investering, jeg har gjort,” fortæller Jette Lykke. “På kurset fik jeg det forkromede overblik over, hvordan jeg skulle gribe det hele an: Var min forretningsidé bæredygtig, hvordan skulle jeg markedsføre min virksomhed, og hvordan er det lige med skat og moms? – og rigtig mange andre områder, hvor jeg på forhånd var klar over, at der kunne være mange faldgrupper.”

Jette Lykke deltog med stor glæde på iværksætterkursus. Privatfoto.

Jette Lykkes anbefaling til andre, der går med drømmen om at blive selvstændig, er derfor ganske klar: Tag imod al den hjælp du overhovedet kan få – heriblandt tilbuddet om at deltage i et iværksætterkursus.

Jette Lykke driver i dag ”JL Mentor” i Sorø, hvor hun hjælper den enkelte med at udvikle sig og sætte fokus på egne potentialer.

“Hos Sorø Erhverv har vi meget fokus på iværksætteri, og døren står altid åben, hvis man har brug for at få sparring omkring sine virksomhedsdrømme,” siger erhvervschef Laila Carlsen og fortsætter:

“Desuden udbyder vi i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter et iværksætterkursus med overskriften: Vil selv! – Kan selv?, som forløber over 8 aftener i løbet af efteråret.”

Vil du høre mere om kurset, så kom til informationsmøde den 31. august kl. 18.30 i Energiens hus, Energivej 3, 4180 Sorø. Alle alle er velkomne.

GemGem

GemGem