Redaktionen bag Jul i Sorø ligger ikke på den lade side.

“Faktisk er næsten 50 forskellige artikler i støbeskeen, hvilket jo er langt flere end de 18-20, som kommer med i Jul i Sorø 2017, så kun det bedste vil komme med”, fortæller redaktionen.

De er bl.a. ved at undersøge badeanstalternes ved Sorø Søs historie. De har kendskab til seks forskellige, men modtager gerne bidrag. “Særligt har vi besvær med at få oplysninger om ”Fagforeningens Badeanstalt” og den tilsvarende ved Feldskovvej”, skriver de på Facebook.

Kender du noget til det, eller har ældre familiemedlemmer som gør?

Du kan kontakte/følge Jul i Sorø her.

Jul i Sorø er et lokalhistorisk hæfte, der udkommer årligt ved juletid.

Jul i Sorø kan bl.a. købes hos Svegård Bog & idé