Dette smukke og unikke samarbejde med Kunstner Solveig Schultz fra Galleri Surprize i Skælskør, vil Bedemand Annette Bøgh gerne dele med Jer alle i Sorø.

“Kisten blev udstillet på Kunstmessen Art Nordic i Øksnehallen København. 15 – 16 – 17. april 2016, siden har vi fået lov at udstille kisten i vores forretninger. Solveig Schultz er et meget sprudlende, glad og positivt energi-menneske, hvilket også fremgår af hendes kunst”, fortæller Gertrud Bang.

Snart kan du se den unikke kiste og et lille udvalg af Solveig Schultz billeder i forretningen på Storgade 35 D.

“Vi er klar over denne kiste er ud over det sædvanlige. Dels vil vi gerne sætte fokus på, der er så mange måder at skildre afdødes liv og holdning til livet, når det slutter. Vi vil også gerne viderebringe budskabet; livet er dejligt, husk at nyde, og leve det mens vi er her.”

Foto: Bedemand Anette Bøgh