Sorø Privatskole har 2 ledige pladser i 4. klasse med skolestart august 2017. Optag af nye elever på Sorø Privatskole sker kun på 4. årgang efter skolen er blevet en fuld tresporet skole med tre klasser på alle årgange.
Sorø Privatskole blev med oprettelsen af en ny 2. klasse i starten af dette skoleår en fuld tresporet skole med tre klasser fra 0. til 9. årgang.

Optag af nye elever på Sorø Privatskole sker fremover kun på 4. årgang, hvor skolen hvert år optager elever til skolens tre 4. klasser, fordi antallet af elever i klasserne går fra 20 til 24 elever i hver klasse.

”Vi oplever af og til, at forældre henvender sig til skolen, fordi de tror, vi stadig opretter nye klasser på den og den årgang. Men det er altså slut nu. Vi optager kun nye elever i 4. klasse eller hvis elever går ud af skolen. Faktisk har vi stadig enkelte ledige pladser på den kommende 4. årgang med skolestart næste skoleår,” forklarer Kirsten S. Vad, afdelingsleder af Kompetencecenteret på Sorø Privatskole, der tager sig af optag af nye elever på skolen.

Når der bliver optaget nye elever på Sorø Privatskole på andre årgange end på 4. årgang, så sker det fordi, elever går ud af skolen af den ene eller anden årsag. Fx hvis de flytter væk fra byen, skal på efterskole eller lignende.

”Vi opfordrer altid folk til at skrive sig på ventelisten. Ventelisterne kan hurtigt ændre sig. Det vigtigste, når vi optager nye elever, er, at alle parter, altså skolen, eleven og forældrene, mener og tror på, at vi er den rigtige skole for dem,” afslutter Kirsten S. Vad.

Sorø Privatskole opkræver ikke ventelistegebyr for at stå på ventelisten.

4. klasse synger kor til juleafslutning. Foto: Sorø Privatskole
4. klasse har historie. Foto: Sorø Privatskole