Frederiksberg Skole blev i dag indviet

Forældre, bedsteforældre, søskende og mange andre mødte op til indvielsen af Frederiksberg Skole, som fandt sted tirsdag eftermiddag.  Der var en fantastisk stemning af glade legende børn og lærere, som havde travlt med at vise rundt. Der var mange indtryk at få, bl.a. i læringscentret, kunstvæggen, science-afdelingen, SFO-indskolingens afdeling og meget mere. Der var også skøn musikalsk underholdning og lidt godt at spise og drikke i skolens café.

Man kan roligt fastslå, at Frederiksberg Skole er blevet opgraderet til en farverig, kreativ og flot skole.

Der var fine taler af kunstner Rune Fjord, udvalgsformand Rolf Clausen, næstformand for skolebestyrelsen Signe Piil Andresen, elevrådsformand Aske Buchwald Pedersen, borgmester Gert Jørgensen, skoleleder Ole Kristensen og arkitekt Karin Elbek.

Fakta om den nye Frederiksberg Skole
Moderne skole på ca. 7000 kvadratmeter med bl.a. auditorium, læringscenter og multisal. Tegnet af RUM Arkitekter. Samlet pris 135 mio. kroner.

Se alle billederne her.