Sorø Privatskole er én af de første skoler i Danmark, som er blevet certificeret Science og Talent skole.
Overrækkelsen af certifikatet fandt sted i forbindelse med den årlige Talentkonference hos ScienceTalenter i Sorø 8. december.

img_0299Forpligter talent? Talent er uden tvivl en gave, der kan bruges til gavn for talentet og for samfundet. Men er det en pligt at udnytte sit talent, hvis man har talent? Og er det samfundets pligt at hjælpe talentfulde personer med at forløse deres talent? Det og meget mere blev der talt om på den årlige Talentkonference for ScienceTalenters medlemsnetværk bestående af grundskoler, gymnasier og kommuner.

Til at tale om talent er noget der forpligter, var der inviteret en række oplægsholdere til Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø, hvor Talentkonferencen blev afholdt. Her kunne deltagerne blandt andre høre Prof. dr. Christian Fischer, fra Münster Universitet, fortælle om sit arbejde med den tyske talentvejlederuddannelse og om undervisning af talenter samt programvært Jakob Stegelmann fra DR’s Troldspejlet, fortælle om det at finde og udleve sin indre nørd.

Udover en række oplæg bød dagen på overrækkelse af certifikater til de første grundskoler i Danmark, som er blevet certificeret Science og Talent skole. Skolerne er certificeret af Astra, det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed i Danmark, som er en sammenlægning af NTS-centeret, Danish Science Factory og ScienceTalenter.

Sorø Privatskole er én af de i alt 9 grundskoler, som er blevet certificeret Science og Talent skole.

img_0309”Certifikatet er et bevis på vores daglige fokus på talentudvikling. Vi har sat klare mål for talentarbejdet på Sorø Privatskole, så der skabes et læringsmiljø, der øger elevernes faglige præstation, og hvor også de særligt talentfulde elever bliver en naturlig del af skolens virke. Til at hjælpe med at planlægge undervisningen, og ikke mindst identificere de her elever med talent eller særlige forudsætninger, er vi i fuld gang med at uddanne to talentvejledere,” fortæller Casper Madsen skoleleder på Sorø Privatskole.

Talentkonferencen bestod desuden af mindre dialogmøder, hvor deltagerne fik inspiration til deres daglige talentarbejde og tid til at pleje deres nye talentnetværk.

banner-talentFølgende skoler er Danmarks første talentcertificerede grundskoler:
 Sorø Privatskole, Sorø
 Langhøjskolen, Hvidovre
 Skt. Josefs Skole, Roskilde
 Himmelev Skole, Roskilde
 Endrupskolen, Fredensborg
 Kokkedal skole, Fredensborg
 Krogårdskolen, Greve
 Mosedeskolen, Greve
 Hedelyskolen, Greve