Vi er glade for at handle lokalt og vil gerne betale lidt ekstra for lokale fødevarer. Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet for DR. DR underbygger undersøgelsen med en voxpop fra Sorø:

“Der er sådan nogle lørdagsmarkeder her i Sorø, hvor forskellige landmænd kommer og sælger, der køber jeg ofte. Så jeg vil gerne give lidt ekstra for at få noget kvalitet”, siger Gitte Hansen til DR.

“Det er ikke altid prisen, der styrer mit køb. Det kan være hvordan det ser ud eller om det er sæson, så jeg vil gerne betale mere for det lokale”, siger Mette Marie Sørensen, som også er ude og købe ind i Sorø.

“Interessen for at købe lokal mad er voksende, men det er stadig et forholdsvis nyt fænomen”, siger Donna Sundbo, som er forsker i mad og oplevelser ved RUC og University College Sjælland.

“Vi er nok stadig i en fase, hvor interessen for lokal mad er ved at sprede sig. Økologi har vi haft i mange år, men lokalt mad er stadig rimeligt nyt, også i en dansk kontekst. Men for de forbrugere der opdager det, da er der mange af dem, der er med på det,” siger forskeren til DR.
download