Der var tændt for grillen til den årlige sommermesse arrangeret af Sorø-virksomheden Hørkram Foodservice A/S. Messen fandt sted den 25. og 26. maj, denne gang i Fredericia.

Der var arrangeret bustransport for alle Hørkrams kunder, der blev godt modtaget med masser af sommerinspiration, tips og ideer samt 130 stande med smagsprøver med alt godt til gastronomielskere. Der var et stort udvalg af økologiske fødevarer, der blev serveret kød, fiskespecialiteter, vine, oste, saft, is, kager, fromager, flotte dekorative udskæringer af frugter og meget mere. En imponerende morgenbuffet og det store lune frokost bord var også et tilløbstykke.

Grillgrej og tilbehør, køkkenudstyr og porcelæn i flotte udstillingsstande kunne inspirere til det veldækkede bord og det funktionelle køkken.

Der var foredrag, konkurrencer og god underholdning leveret af bl.a. Lars Hjortshøj og  Brødrene Olsen.

Her kan du se et lille udvalg af lækkerierne:

[slideshow_deploy id=’45577’]

 

/Evelyne