Naturvejleder på Kongskilde Friluftsgård Kirsten Blicher Friis inviterer til årets sidste Blå Flag arrangement, som er en tidsrejse gennem naturen i Bromme Plantage.

“Sammen med skovfoged Stig Egede går vi en tur i det smukke landskab omkring Bromme Plantage, hvor der både er tydelige spor efter istidens stærke naturkræfter og af menneskets regeren i nutiden. Vi går langs med Bromme Lillesø, som blev dannet for 15.000 år siden under sidste istid og tager turen gennem skoven til en 5 år gammel sø, der er opstået i forbindelse med efterbehandlingen af det tidligere grusgravsområde”, fortæller Kirsten Blicher Friis.

Turen er på 5-6 km og er ikke egnet for gangbesværede eller barnevogne.

Hvornår: torsdag den 3. september kl. 19-21.
Mødested: bålhytten ved Bromme Lillesø, Anagervej, Munke Bjergby

blaa_flag