Henrik Christensen og Johannes Lumholt
Henrik Christensen og Johannes Lumholt

Tirsdag den 30. juni 2015 skiftede Rotary i Sorø præsident og bestyrelse. Johannes Dahl Lumholt overtog stafetten fra Henrik Christensen, der har været præsident i klubben i året 2014-15.

I Henriks ”regeringsperiode” er der samlet ind til at kunne yde økonomisk støtte til etablering af en skaterbane i Sorø. Der er over en toårig periode i alt indsamlet kr. 160.000.

Også i Johannes’ præsidentperiode vil Rotary afholde aktiviteter, hvor der samles ind til et velgørende formål. Det vil dreje sig om aktiviteter som det efterhånden traditionsrige Sorø Byløb, der afholdes den første lørdag i juni måned 2016 og den ligeså traditionsrige koncert i Sorø Klosterkirke i efteråret. I år kommer Stig Rossen og underholder tirsdag den 27. oktober. Så der er et par datoer at sætte kryds ved allerede for byens borgere.

Derudover er der tradition for, at præsidenten i Rotary har et gennemgående tema for møderne i klubben – Johannes har temaet “Husk humor” for sit år, der løber frem til udgangen af juni måned 2016.

Ligesom klubben skifter præsident, vil der være nye personer at finde i klubbens bestyrelse for det kommende år.

Bestyrelsen består i 2015-16 af følgende: Præsident Johannes Dahl Lumholt, sekretær Jesper Bach, kasserer Lotte Lindahl Andreasen, ansvarlig for ungdomsudveksling Mogens Pihl og Susanne Knudsen, indkommende præsident for året 2016-17 Niels Erik Jespersen, afgående præsident Henrik Christensen, ugebrevsredaktør Mette Rask, IT-ansvarlig Asger Torp Jensen og klubmester Ronnie Ernlund Mogensen.

Den nye bestyrelse
Den nye bestyrelse