Søndag den 1. marts gæster Madame Nielsen Sorø Kunstmuseums Søndagscafé. Det er en enestående mulighed for at komme helt tæt på Madame Nielsen som forfatter – og ikke mindst som identitet.

clausMadame Nielsen er en af forfatteren Claus Beck-Nielsens mange identiteter. Beck-Nielsen er født i 1963 og en prisvindende dansk skuespiller, dramatiker, musiker og ikke mindst forfatter. Hvis man abstraherer fra hans andre professioner, vil man opleve, at Beck-Nielsen ofte udgiver sine værker under diverse alter egoer.

Eftermiddagens arrangement centrerer sig hovedsageligt om Madame Nielsens omtalte skæbneroman ”Den endeløse sommer” fra 2014. Madame Nielsen vil fortælle og læse passager fra bogen, som griber fat i temaer som tiden, kærligheden og døden, der er med til at gøre livet som menneske en gåde, som i betragtning af livets korte varighed aldrig synes at gå op.

”Den endeløse sommer” er en forførende fortælling om en gruppe forskellige mennesker, som over en sommer fanges i kærlighedens uforudsigelige spil. Sommeren synes aldrig at ende, og kærligheden er hensynsløs. Romanen er skrevet i et så interessant sprog, at Madame Nielsen skrivestil er blevet anset som værende toppen af moderne dansk tekstforfatning.

Herudover vil dagens bringe oplæsning og samtale om ”Mine møder med de Danske Forfattere”, hvilken er en anden af Claus Beck-Nielsen romaner – dog udgivet under eget navn. Bogen handler om møder med 12 danske forfattere gennem tiden.

En tydelig fællesnævner, som kommer til udtryk i begge romaner, er identitet. Du kan se frem til en spændende eftermiddag med netop identitet i højsædet; et emne som Claus Beck-Nielsen såvel som Madame Nielsen, mestrer bedre end de fleste.

Arrangementet starter kl. 14 og varer i ca. halvanden time. Tilmelding.