Marts måneds udstiller på Sorø Bibliotek er Gitte Levin fra Slagelse, der udstiller et udsnit af sine mange portrætbilleder. Der vil bl.a. være en lille billedserie af Søren Kirkegaard, billeder af Grundtvig, H.C. Andersen m.fl.

Om sig selv siger Gitte Levin:

“Jeg har i mange år været meget optaget af at male portrætter, men nu er ekspressivt portrætmaleri blevet en stor passion for mig. Jeg fik interesse for denne genre, da jeg deltog i et par kurser i Århus. Således oplever jeg for tiden, ved siden af blomster og billeder med tern, at have masser af vind i sejlene med ekspressive portrætter, og det passer fint til mit temperament at arbejde på den måde. Man begynder med baggrunden og gerne i farver, der i farvepsykologien matcher personen. Derefter arbejder jeg videre med portrættet og skal forsøge at lade noget farve fra baggrunden skinne igennem.”

Udstillingen kan ses i marts måned i Kunstgangen 1.sal i Bibliotekets almindelige åbningstid.

franske anemoner grundtvig hc i nye klæder-06-26 14 59 21 Latyrus Strindberg SØREN KIRKEGÅRD 1