Prøv billard 1 måned gratis i B.K. Sorana billardklub, som ligger i Sorø hallerne.

Billard er en sport for alle, mand som kvinde, unge som gamle. B.K. Sorana har ca. 50 aktive medlemmer, men plads til flere. Så hvis du kunne tænke dig at prøve spillet, skal du ringe til Frank Jensen på mobil 41 95 33 15.

Billardklubbens ungdomsspillere, som er 7 – 18 år, træner hver fredag kl. 17. Billard har meget at byde ungdomsspillere. Ved at spille billard lærer man koncentration, finmotorik, balance og selvbeherskelse, som man kan have nytte af i andre situationer, f.eks. i skolen.

Ud over træningen bliver der spillet holdturneringer, juniorcupper og individuelle turneringer på Sjælland og på landsplan. Man får et godt venskab og godt netværk ved at spille billard, siger Frank Jensen, der oplyser, at du er velkommen til at besøge billardklubben mandag aften, hvor der næsten altid er medlemmer der spiller.

billiard