Mandag den 15. december var Astrid Krag, folketingsmedlem og -kandidat i Sjællands Storkreds på virksomhedsbesøg i Slagelse og Sorø. Med var også Niclas B. Poulsen fra Arbejdernes Landsbank.

I Sorø besøgte Astrid og Niclas Byportalerne.dk Aps for at drøfte det nye mediebillede. Byportalerne.dk driver Dit Sorø og Dit Ringsted og lancerer i januar tilsvarende byportaler i Slagelse og Næstved.

Astrid Krag blev valgt til Folketinget for Socialistisk Folkeparti i 2007, blev sundhedsminister, og er i dag medlem af Socialdemokratiet. For nylig har hun med Thomas Evers Poulsen danset sig til semifinalen i Vild med dans.

I Sorø blev der ikke danset, men drukket the og snakket godt og grundigt om bl.a. sociale medier, og hvordan de i stigende grad bliver brugt af vælgerne til at orientere sig om både kommunal- og landspolitik.

astrid krag
Astrid Krag og Signe Lumholt