Det er overskriften, når Rasmus Jarlov onsdag den 17. september kl. 15 holder foredrag i Sorø Sognegård.

Rasmus Jarlov, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti, vil fortælle om, hvordan udviklingen i Mellemøsten sætter sit præg på Danmark. Eksempelvis er det blevet sværere at være jøde herhjemme, den muslimske tilsløring er på ny til debat, og kristne og andre mindretal forfølges ubønhørligt i landene omkring Europa.

Jarlov trodsede for nylig den spirende antisemitisme og vandrede iført kalot gennem København – en demonstration, der opnåede deltagelse af ca. 1000 mennesker. I Sorø Sognegård vil han, der har gjort sig mange erfaringer med sammenstødet mellem dansk og mellemøstlig kultur, udstikke nogle pejlemærker for danskheden.

Rasmus_Jarlov