Foreningen Norden-Sorø har planlagt aktiviteterne i efterår og vinter. Torsdag den 18. september kl. 19.30 lægges ud med et billedforedrag v/Dorte Nielsen og Klaus Rostgaard, Sorø, som fortæller om deres ferie i Karelen i 2013. Det sker i Sorø Sognegård.

Finland er et grænseland, hvor svensk og russisk politisk og kulturel indflydelse har konkurreret i århundreder. Karelen, som omfatter det østligste Finland og et tilsvarende område på den russiske side, er allermest et grænseområde. Her ligger den nuværende politiske grænse, og her har den russiske indflydelse på kulturen i Finland været størst. Med støtte i mange billeder, kort, souvenirs og bøger vil Dorte og Klaus berette om deres personlige møde med Karelen: naturen, de historiske monumenter og kulturen i de uendelige, finske skove tæt på den russiske grænse – og som kontrast nogle indtryk fra Helsinki.

sorø sognegård