Museumsgården Kongsgaarden i Vester Broby arrangerer børnedyrskue lørdag og søndag den 23. og 24. august 2014.

Det årlige dyrskue for børn og unge over 6 år kaldes Liv i Landet og omfatter en lang række landlige aktiviteter, både med og uden dyr.

Har du dyr med, vil du blive bedømt på viden og pasning af dit dyr, samt hvordan du viser det frem og håndterer det. Der vil også være forskellige konkurrencer og aktiviteter, som du kan deltage i f.eks. agility, mønstringskonkurrence og kaninhop.

Hele familien kan opleve gammelt landbrug, køreshow, tærskeværk, præsentation af dyreracer, veterantraktorer, gamle husdyrracer, folkedans, lirekasse, tryllekunstner, rollespil og meget mere. Nyvangs smede er på pladsen og viser deres håndværk.

Også i år slår Cirkus Belladonna teltet op, og Karsten Klovn præsenterer et program med klovnerier, tryllerier, bugtaling, cowboynumre og sidst men ikke mindst: det lille tibetanske dværgvildsvin Svineline.

På pladsen vil der være kørsel med hestevogne, legeplads med hoppeborg, sandkasse og aktivitetstelt, hvor man kan lave sokkedyr, male trædyr mm.

livilandet13_2