Gå ikke glip af “The King’s Speech”, når den får premiere i Victoria Teatret den 10. marts 2011.

The King’s Speech vandt hele syv priser ved den britiske BAFTA-uddeling for nylig. Mon ikke der også står Colin Firth på en Oscar den 27. februar?

Filmen fortæller historien om George 6., der uventet blev konge i Storbritiannien, da hans bror Edward 8. abdicerede på grund af ægteskabet med Mrs. Simpson.

Kong George 6. havde store problemer med sin stammen, og kongehuset hyrer derfor talepædagogen Lionel Logue til at hjælpe kongen med sin første store radiotransmitterede tale til folket.