Et stort smil. Sejers Konditori har ikke slået et større brød op, end de kan bage.

Bagermestre Pia og Martin Larsen har modtaget en såkaldt Elite Smiley, og den er blevet forstørret. Hvis nogen var i tvivl, om Sorøs berømte bager har styr på processerne, kan de nu se beviset på gavlen.

Elite smiley er seneste skud på stammen af kontrolforanstaltninger. Den tildeles fødevarevirksomheder, der har haft fire glade smileys i træk og hermed betragtes som særlig gode til at overholde Fødevarestyrelsens mange regler. For virksomheden betyder denne super smiley færre kontrolbesøg og ret til at bruge smiley’en i markedsføringen.

Sejers Konditori - nu med elitesmiley