Når man får et godt tilbud, så gælder det om at slå til!

Trafiksikre veje kan vi godt blive enige om, men afskaffelsen af skildpadde-bumpene, som groft har generet trafikken på Holbækvej, kræver åbenbart lange analyser og møder.

Egentlig kan man jo bare bruge sin sunde fornuft istedet. Hvorfor skal en så lille sag op til politisk debat. Det er spild af ressourcer i kommunen, når man nu ved, at langt hovedparten af ny-etablerede vejbump i Danmark er de såkaldte bløde vej-bump.

Beboere og trafikanter har længe med rette kritiseret skildpadde-bumpene på Holbækvej, og jeg køber ikke argumentet om, at andre vej-bump ikke er effektive. Hvis det var tilfældet, ville nyetablerede vejbump på landets veje jo ikke være af den bløde, mere skånsomme og mindre støjende slags.

Skildpadde-bump på Holbækvej

Ved det igangværende vejarbejde, er der mulighed for at komme af med skildpadde-bumpene en gang for alle. Når entreprenøren har tilbudt at lave samme type vej-bump, som anvendes rundt om i landet uden ekstra omkostning for kommunen, så er det om at slå til.

Kommunen og politikere bør ikke spilde chancen på grund af bureaukrati med risiko for det forkerte resultat.

Venlig hilsen
Bo Christensen
Esbern Snaresvej 5
4180 Sorø
Medl. De Konservative i Sorø

Holbækvej i Sorø