Den usynlige BH Freebra er opfundet i Sverige, hvor den har været på markedet siden 2005. I dag forhandles Freebra via mere end 100 svenske forhandlere fra bryllupsbutikker til almindelige modetøjsbutikker. Nu er succesen kommet til Danmark, herunder Johs. Clausen i Sorø.

BH’en er ikke kejserens nye klæder. Man kan godt se den hos Johs. Clausen, men Freebra er en stropløs BH, som ikke kan ses under tøjet. Den lægger sig direkte på huden ved hjælp af silikone, som er et klæbende materiale. Den behagelige BH former brystet, giver fylde og perfekt kavalergang. Freebra er den optimale BH under gallakjolen med bar ryg og skulder, fordi der ikke er stropper her.

Freebra, der koster omkring 300 kr., fås i sort og hudfarvet og fra A- til E-skål. Der er to typer; den almindelige model, som former sig helt efter kroppen, og Freebra light, som primært støtter ydersiden af brystet, og er beklædt med stof på ydersiden. En Freebra BH er meget nem at rengøre og holder op til 100 ganges brug.