Sorø syder af virkelyst i denne weekend. Dagene den 9. og 10. oktober 2010 er spækket med events og aktiviteter.

Lørdag den 9. oktober er der Farmers Marked igen. Boderne, der er fyldt med økologiske varer fra lokale producenter, står linet op ved SuperBrugsen på Frederiksberg kl. 9-15.

Samme dag er der Lyserød Lørdag i Holberg Arkaden. Butikkerne i Holberg Arkaden deltager i kampagnen Støt Brysterne, og kunder kan nyde godt af forskellige tilbud og konkurrencer til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Modeglade soranere vil også vide at slå et smut forbi Vero Moda på Storgade, der fejrer 20 års jubilæum med en spændende konkurrence, der afsluttes kl. 12. Præmien består af muligheden for at tømme butikken på 30 sekunder.

Lysen Biler på Nordmarksvej holder åbent hus både lørdag og søndag kl. 11-15. Der er mulighed for at prøvekøre nogle af forretningens nyheder.

Og så er der naturligvis den store messe i Sorø-Hallerne kl. 10-17 lørdag og søndag.