Ja, grøn er den altså ikke, men den skal symbolisere bæredygtighed og miljø. I midten af skulpturen findes en solcellelampe, der lyser, når mørket falder på.

Grønt Forum afslørede 25. september denne såkaldte Miljø/Agenda 21-skulptur i den nyrenoverede Rådhusgård.

Skulpturen, der er lavet af keramiker Kirsten Ernst, er en taknemmelighedsgave til de borgere, skoleklasser og virksomheder i Sorø, der har ydet en særlig indsats for miljøet.

Hvert år uddeler Grønt Forum en Miljø/Agenda 21-pris på 5.000 kr. Navnene på de, som modtager prisen, ses på skulpturens sokkel.